Rodchakraet – grundlag for tryghed og balance
Rodchakraet er centrum for vores mest basale behov: penge, mad, husly og tryghed. Det er her, vi finder vores fundament og følelsen af at stå sikkert i livet. Samtidig er rodchakraet forbundet til vores genetiske arv, hvilket betyder, at det også påvirker kroppen på et fysisk plan – især blod, knogler og muskler.
Når du arbejder med chakrahealing af rodchakraet, kan du skabe mere stabilitet, indre ro og en stærkere jordforbindelse.
Tegn på ubalance i rodchakraet
Ubalance i rodchakraet kan vise sig på mange måder, blandt andet gennem:
- Søvnproblemer
- Overvægt eller undervægt
- Depression og lavt selvværd
- Frygt og angst
- Ubalance i nyrerne
- Gener i lænd og nedre ryg
Ved at heale og styrke dit rodchakra kan du opnå en dybere følelse af tryghed, styrke og balance i både krop og sind.