Siden jeg var lille, har jeg gjort alt for, at andre skulle kunne lide mig. Jeg var den flittige, den hjælpsomme, hende der fik tingene til at fungere — også når det kostede min egen energi
(klassisk medafhængighed).
Jeg tilsidesatte mig selv for at være der for min familie og for mit arbejde. Det var sjældent, jeg sagde min egen mening eller deltog i samtaler, for jeg var bange for at sige noget forkert og for, at andre skulle få et forkert indtryk af mig. Jeg gik ofte rundt med spændinger i maven, for det er det, man gør, når man er stresset, bekymret, i frygt — og når man har et stort behov for kontrol.
Det meste af mit liv forsøgte min krop at fortælle mig noget… men jeg lyttede først langt senere.
Jeg havde en menstruationscyklus med sit helt eget liv – uregelmæssig og fuld af overraskelser. Dertil fulgte blærebetændelser, svamp, skedekatar… ja, hele den “fantastiske” pakke 
Som om det ikke var nok, oplevede jeg også to graviditeter uden for livmoderen. Begge gange endte det med, at min venstre æggeleder sprang.
Alt sammen var det fysiske tegn på noget langt dybere — at jeg ikke lyttede til mig selv, og at jeg ikke gav mig selv lov til at udfolde mig og være den, jeg er.
Til sidst gik jeg ned med stress. Jeg havde intet overskud — heller ikke til min søn. Han blev sat foran fjernsynet, når han kom hjem, selvom han gerne ville fortælle om sin dag. Men det var dét, jeg havde overskud til. Jeg følte mig som en dårlig mor og et dårligt menneske. Så meget føltes forkert i mit liv.
Men jeg begyndte at lytte til mig selv. Jeg begyndte at sætte mig selv først. Min tro på mig selv voksede, og jeg blev mindre afhængig af, hvad andre mente om mig og det, jeg gjorde.
Det har været en forvandlingsrejse på snart fem år — og jeg kan slet ikke genkende den person, jeg var dengang.
Jeg har overskud til min søn, endda også alle hans venner og veninder, der kommer på besøg. Jeg er ikke længere bange for andres mening. Jeg tør træde frem i livet og dele mine erfaringer og min sandhed.
Jeg har ikke haft fornøjelsen af blærebetændelse mm. i over to år, og smerterne fra den ødelagte æggeleder kommer kun snigende, når jeg begynder at glemme mig selv igen.
Der har været mange vigtige værktøjer på min rejse — en rejse jeg stadig er på, og som jeg deler med alle dem, der har lyst til at følge med på sidelinjen.
Vi har nu 3. søndag i advent, og jeg åbner op for undervisningen i healing af Harachakraet — et energicenter placeret under navlen. Fysisk dækker det vores underliv, vores fordøjelse og vores evne til at skabe børn. Energetisk er det vores center for kreativitet, skabelse, relationer, afhængighed og gamle traumer fra både dette liv og tidligere liv.
Arbejdet med dette energicenter har gjort mig opmærksom på, hvor afhængig jeg havde været af andre mennesker, i stedet for at hvile i mig selv og det, jeg mærker. Det har gjort mig bevidst om, hvor meget jeg spændte i min mave — og det har hjulpet mig med at slippe disse spændinger.
Det har også hjulpet mig med at heale traumerne fra et psykisk hårdt ægteskab. I dag ser jeg hele mit ægteskab i et andet lys. Jeg er taknemmelig for at have oplevet det, for jeg har lært så meget.
Den næste uge har du mulighed for frit at arbejde med værktøjerne til at heale dit Harachakra — og den vej igennem arbejde med dine relationer, eventuelle afhængigheder og måske få adgang til dybere traumeoplevelser.
Du kan begynde at åbne op for din kreativitet, din skaberkraft og din evne til at stå stærkt i dig selv.
Føl efter, hvad der trækker i dig.
Dyk ned i Harachakraets helende energi lige her:
