Angsten for det ukendte er for mange svært at håndtere.
Vi vil så gerne have kontrol med alt. Dette kan vi ikke altid have. Og der er situationer, hvor det slet ikke er godt at vi har kontrollen på det hele, da det kan forhindre os i, at gå den vej vi skal.
Gang på gang har jeg set folk og ikke mindst mig selv, kæmpe desperat for at undgå konkurs, beholde et job, en partner eller andet. Og lige meget, hvor meget man kæmper, og hvor meget man bliver slidt ned, så bliver man konstant skubbet den samme vej. Når dette sker, er det for mig et tydeligt tegn, på at man skal slippe kontrollen, og lade sig flyde med strømmen - den vej som man er bestemt til at gå.
Det er er efterhånden sket en del gange, at jeg har set folk endeligt slippe kontrollen og lade sig falde ud over afgrunden. Og det fantastiske er, at når man endelig giver slip, så falder en masse ting på plads, og man finder sig selv på et bedre og mere givende sted end før.
Og gang på gang har de sagt... “hvorfor gav jeg ikke slip noget før”. Det er simpelt. Vi er pisse bange for det ukendte. Vi kan gå i flere måneder og være bange for et tandlægebesøg, et møde eller andet. Når vi så endeligt er i det. Så er det jo ikke så slemt, for vi ved, hvad der sker. Vi er jo i det.
Så mit råd er, hvis I bliver ved med at blive presset den samme vej, uanset hvad I gør, så giv slip og flyd med. Uanset hvor angstprovokerende det kan være. Det er et kærligt skub, med besked om, at det er tid til at komme videre😉 Intet vi kommer igen, ingen som vi møder er tilfældigt. Alt har en årsag. Det er ikke altid man kan se meningnen i det givne øjeblik. Men med tiden vil kan kunne se tilbage, og få øje på den.
